Menighedsbarn

Ordklasse: Substantiv · Udtale: me-nig-hets-barn


Betydning

1. Person opvokset i et kristent hjem

En menighedsbarn er et menneske, der er vokset op i en familie med stærke kristne værdier og traditioner. Brugsramme: NOGET er menighedsbarn.

Eksempler

Hun er menighedsbarn og har derfor altid været aktiv i kirkens fællesskab.

Som menighedsbarn kendte han mange af præsterne personligt.

Menighedsbarnet havde lært salmer og bønner allerede som lille.

2. Person med kristent livssyn uden personlig kamp

Ordet kan også betegne en, der har modtaget kristendommens indtryk gennem familien, men uden selv at have oplevet en personlig religiøs omvæltning. Brugsramme: NOGET beskrives som menighedsbarn.

Eksempler

Som menighedsbarn fulgte han traditionerne uden at stille spørgsmål.

Hun er et menighedsbarn, der har arvet troen fra sine forældre.

Menighedsbørn har ofte en tryg og velkendt kirkelig opvækst.


Synonymer og antonymer

Synonymer til menighedsbarn

Antonymer til menighedsbarn


Faste udtryk med menighedsbarn

  • Menighedsbarn i kirken – Person, der gennem hele barndommen har været en del af kirkens fællesskab.
  • Menighedsbarn uden personlig tro – En, der følger de kristne traditioner, men uden egen religiøs erfaring.

Eksempler

Som menighedsbarn i kirken deltog hun i alle højtideligheder.

Han er et typisk menighedsbarn uden personlig tro, der følger familiens vaner.


Brug af menighedsbarn

Ordet menighedsbarn anvendes især i kirkelige og religiøse sammenhænge for at beskrive personer med en opvækst præget af kristendommen. Det har undertoner af tradition og arvet tro, og bruges sjældent i daglig tale uden for religiøse miljøer.


Oversættelse til engelsk

Oversættelse af menighedsbarn til engelsk er: church child eller child of the congregation.

Udtrykket dækker typisk et barn, der er opvokset i en kristen menighed uden nødvendigvis at have haft en personlig troserfaring.