melankolere

Ordklasse: verbum · Udtale: me-lan-ko-le-re


Betydning

1. Gøre melankolsk (verbum)

At fremkalde eller påføre en stemning af melankoli eller vemod hos nogen eller noget. Brugsramme: NOGEN melankolerer NOGET.

Eksempler

Han forsøgte at melankolere maleriet med mørke farvetoner.

Forfatteren melankolerede sin hovedperson gennem hele romanen.

Det triste digt melankolerer læserens sind.

2. Være melankolsk; udtrykke tungsind (verbum)

At befinde sig i en melankolsk sindstilstand eller at give udtryk for vemod og eftertænksomhed. Brugsramme: NOGEN melankolerer.

Eksempler

Hun sad alene og melankolerede over fortidens tab.

Efter nyheden begyndte han at melankolere over livets skrøbelighed.

Digteren melankolerede ofte i sine sene værker.

3. Brug i overført betydning

Kan også bruges om en stil eller tone, der har præg af melankoli, fx i musik eller kunst. Brugsramme: NOGET melankolerer.

Eksempler

Musikken melankolerer med bløde, langsomme melodier.


Ordklasse og bøjning

Infinitiv
melankolere
Præsens
melankolerer
Præteritum
melankolerede
Perfektum participium
melankoleret
Imperativ
melankoler

Synonymer og antonymer

Synonymer til melankolere

Antonymer til melankolere


Faste udtryk med melankolere

  • melankolere over noget – at være tungsindig eller vemodig over noget særligt
  • melankolere sig væk – at trække sig ind i en melankolsk tilstand

Eksempler

Han melankolerede over sin ungdoms forgængelighed.

Efter tabet melankolerede hun sig væk fra omverdenen.


Oversættelse til engelsk

Oversættelse af melankolere til engelsk er: to melancholize eller to be melancholic.

Ordet bruges især om at udtrykke eller påtage sig en melankolsk stemning.