mellembrusk

Ordklasse: substantiv · Udtale: mel-lem-brusk


Betydning

1. Brusk mellem kropsdele (substantiv)

Mellembrusk er en type bindevæv, der består af brusk, som ligger mellem eller adskiller dele eller rum i kroppen. Brugsramme: NOGET er en mellembrusk i kroppen.

Eksempler

Leddene i knæet holdes sammen af en mellembrusk, som fungerer som støddæmper.

Mellembrusken i hestens næse hjælper med at stabilisere næsepartiet.

Ved skader kan mellembrusken i rygsøjlen blive betændt og forårsage smerter.

2. Anatomisk brug i ældre sprogbrug (substantiv)

Ordet mellembrusk blev tidligere brugt om brusk, der adskilte bestemte dele af kroppen, især i ældre anatomiske beskrivelser. Brugsramme: Mellembrusk omtaltes i historiske tekster om kroppens opbygning.

Eksempler

Den gamle beskrivelse nævnte mellembrusk som det brusk, der adskilte nakkeleddene.

Historiske anatomiske værker beskrev mellembrusket i hestens næse som vigtigt for dens bevægelighed.


Synonymer og antonymer

Synonymer til mellembrusk

Antonymer til mellembrusk


Faste udtryk med mellembrusk

  • Mellembrusk i knæet – Bruskpladen, som ligger mellem lårben og skinneben og beskytter leddet.
  • Mellembrusk i næsen – Den brusk, der støtter næsens struktur, især hos heste.

Eksempler

Skaden på mellembrusken i knæet kræver ofte langvarig behandling.


Brug af mellembrusk

Ordet mellembrusk anvendes primært i medicinsk og anatomisk sammenhæng, især om bruskvæv, der adskiller eller forbinder knogler i led. Det er et fagudtryk, der sjældent bruges i daglig tale.


Oversættelse til engelsk

Oversættelse af mellembrusk til engelsk er: meniscus eller intercartilage.

Meniscus anvendes ofte om den bruskskive, der findes i knæleddet, mens intercartilage er en mere generel betegnelse for brusk mellem kropsdele.