melankoliker

Ordklasse: substantiv, fælleskøn · Udtale: me-lan-ko-li-ker


Betydning

1. Person med melankoli

En melankoliker er en person, der ofte er præget af tristhed, eftertænksomhed eller nedtrykthed. Brugsramme: NOGEN er melankolikere eller opfører sig som melankolikere.

Eksempler

Han er en melankoliker, der ofte går alene og grubler over livets store spørgsmål.

Som melankoliker havde hun en tendens til at fokusere på det triste i tilværelsen.

Forfatteren portrætterede hovedpersonen som en melankoliker med dyb sorg i sjælen.


Ordklasse og bøjning

Køn
fælleskøn
Ental ubestemt
melankoliker
Ental bestemt
melankolikeren
Flertal ubestemt
melankolikere
Flertal bestemt
melankolikerne

Synonymer og antonymer

Synonymer til melankoliker

Antonymer til melankoliker


Faste udtryk med melankoliker

  • Den melankolske melankoliker – En person der udtrykker en dyb og vedvarende tristhed
  • Melankolikeren i hjørnet – En person, der trækker sig tilbage i sorg eller eftertanke

Eksempler

Den melankolske melankoliker sad stille og lod tankerne drive.


Brug af melankoliker

Ordet bruges ofte om personer, der har en tilbøjelighed til at være eftertænksomme eller triste uden nødvendigvis at være syge. Det kan både have en neutral og en lidt negativ klang afhængigt af konteksten.


Oversættelse til engelsk

Oversættelse af melankoliker til engelsk er: melancholic eller melancholiac.